Ungdomsforskning
Ungdomsforskning
Den Gode Overgang 2:3 - Helt alene i en ny by
Det er ikke usædvanligt, at unge oplever ensomhed, når de flytter hjemmefra. Familie og venner bor måske langt væk, og den unge skal ofte bygge et helt nyt liv op. Som regel går ensomheden over, men for nogle unge bider den sig fast. De kæmper med at fylde noget i hverdagen, som kan føles rungende tom. I dette program skal vi møde Sigrid på 26 år, der for nogle år siden flyttede fra Silkeborg til Aalborg. I programmet fortæller hun om sine lange perioder af ensomhed.
Podcastserien 'Den Gode Overgang' er en del af forskningsprojektet af samme navn, som er et samarbejde mellem Center for Ungdomsforskning og Forskningscenter for Video ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet. Projektet er støttet af Nordea-fonden.
Vært: Niels Ulrik Sørensen, Center for Ungdomsforskning, AAU.
Ekspert: Rikke Ørngreen, Forskningscenter for Video, AAU.